minilogo.gif (939 bytes) Kosmos Gateway

| Alfabetisk emneregister | Systematisk indgang | Fri ordsøgning | Samlet overblik |

streg.gif (989 bytes)

Kosmos Hjælp

| Idegrundlag | Systemet DK5 | Søgning | Brug af register | Kosmos som startside | Navnet Kosmos | Forklaring til logo |
| Praktisk håndtering af framesystem | Redaktionelle principper | Redaktionen |

Idegrundlag: Kosmos Gateways primære ide er at tilbyde en systematisk tilgang til internettets ressourcer via det  klassiske, velkendte og gennem mange årtier anvendte klassifikationssystem DK5, selvfølgelig med veludbygget alfabetisk emneregister tilknyttet. Herigennem ønsker vi at danne modvægt til de mange forsimplings- og populariseringstiltag - disse har dog også sin berettigelse - på informationssøgningens område. Søgemaskiner er en fremragende facilitet, men "information" lader sig   ikke servere som stegte duer på et sølvfad efter et tryk på en knap. Viden er ikke enkel, men nuanceret og kompliceret, og ethvert emne kan betragtes ud fra mange aspekter eller synsvinkler, ligesom selv de højeste fagfolk kan være diametralt uenige. - Se også "Redaktionelle principper."

Systemet DK5: Ved klassifikationen af sites til Kosmos Gateway er anvendt følgende bøger:  "DK5. Decimalklassedeling. Alfabetisk register.- Dansk Bibliotekscenter, 1995.- 359 s." samt "Decimalklassedeling. Bind 1. Systematik.- Bibliotekscentralen, 1973.- Upag. (ca. 450 s.)"  Disse bøger vil normalt være fremlagt til brug for bibliotekarer og lånere på bibliotekerne. - Læs mere om DK5 klassifikationssystem, søgetips, oversigt over systemet m.m. på Det Kongelige Bibliotek.

Søgning: Søgesystemet i Kosmos Gateway er en fri, lokal søgning i dette web på ord eller tekststreng, altså ikke en hel eller delvis søgning på internettet som sådan. (Dette er ikke nødvendigvis nogen begrænsning eller ulempe, idet søgerobotternes tusinder af hits ofte er at betragte som "støj".) Det vil i mange tilfælde kunne betale sig at gå til roden af søgeordet, fx finder en søgning på "biblio" såvel bibliotek som bibliotekernes (automatisk trunkering). Boolske operatorer and, or, not samt parenteser kan anvendes. Søgningen er universel (i Kosmos Gateway web), altså også fx denne side.

Søgestrategi: Brug først registret, forsøg evt at finde overordnet emneord, følg henvisninger i systemet, brug gateways og ressourceguider! Følg link på link, lav bogmærker efterhånden, vær selektiv og kritisk.-  Læs mere om vidensøgning: Interaktivt kursus fra AUB.

Brug af register: Registeret er opbygget simpelt alfabetisk hovedsagelig på overordnede emneord, men også mere specielle, hvor det er skønnet hensigtsmæssigt, fx ud fra en aktuel vurdering. TIP: Findes ikke specielle emneord, prøv at finde mere overordnede begreber, fx undulater, papegøjer, fugle eller pathfinder, rumfart, astronomi.


Kosmos - eller Kaos!

"Kosmos (græsk): Den ordnede verden i modsætning til Kaos (eller Chaos), det tomme rum, hvoraf grækerne tænkte sig verden opstået. Efter Hesiodos' teogoni var Kaos til, før Jorden og Underverdenen dannedes. Af Kaos opstod Erebos (mørke) og Nyx (nat), som avlede Aither (lys) og Hemera (dag)." (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., 1916).

TIP: Hop til "Home" og lav bogmærke (Navigator)/føj til foretrukne (Explorer) der!

Gør Kosmos Gateway til din STARTSIDE: Vælg "Preferences" under "Edit" -> "Navigator starts with" -> sæt prik i "Home" og kopier denne adresse ind i "Home page location" : http://Kosmosnet.dk/kosmosnet  - . Danske versioner: Vælg "Egenskaber" og følg tilsvarende anvisninger.


Forklaring til logo:"Ligesom når det gælder korset træder der i forbindelse med kvadratet et ønske i forgrunden om at finde sig til rette i en tilsyneladende kaotisk verden ved indførelse af retninger og koordinater. Kvadraturen synes altså at være en hjælp til rumlig orientering i modsætning til cirklen, der repræsenterer de himmelske magter. Den legendariske cirklens kvadratur (egentlig: forvandling af en cirkel til et kvadrat med samme areal ved hjælp af et geometrisk værktøj) symboliserer ønsket om at føre de to elementer himmelsk og jordisk til en ideal overensstemmelse. Mange templer er anlagt efter kvadratiske grundplaner, som med deres trinvise opbygning skal svare til det kosmiske bjerg, således fx tempelanlæggene i Angkor i Cambodja (nu Kampuchea). I forbindelse med cirklen ses kvadratet i grundplanen af det himmelske tempel i Peking (nu Beijing) eller i det javanesiske Borobudur. Også imaginære byer som fx det himmelske Jerusalem i Johannes' Åbenbaring afbilder denne type på den ideale by, efter hvilken den gamle romerske byplanlægning med dens lige store bykvarterer var indrettet. Den betragtes som et billede på det menneskelige kosmos, i hvis midte man forestiller sig himmelstøtten (verdensaksen). I det gamle Kina, Persien og Mesopotamien forestillede man sig jorden som kvadratisk, i det gamle Indien kaldtes den "Chaturanta" (med fire ender).

Kosmogrammer konstrueredes i den gamle verden i forskellig sammenhæng med bogstaver og tal, idet slutsummernes harmoni eller læsemåden ved at bytte om på bogstaverne symboliserede samklangen med lovene for verdensgrundplanen. Også i spil kommer verdensbilledets orientering efter fire hjørner til udtryk, fx i det gamle mexikanske patolli eller i den gamle verdens skakspil. Endnu tydeligere bliver dette i møllespillet, som består af tre koncentrisk tegnede kvadrater med forbindelseslinjer, og på helleristninger i Alperne, Frankrig, England (øen Man), Balkan, Afghanistan samt på forhistorisk keramik (Villanova- og Este-kultur) og på bøotiske idolfigurer. Som helleristning findes det ikke kun på horisontale flader, men også på stejle klippevægge og kan derfor ikke altid bruges til at spille på.

Indobuddhistiske mandala-meditationstegn forener for det meste cirklen som symbol på oplysning (Bodhi), der retter blikket mod menigheden (sangha), med kvadratet til en harmonisk helhedsfigur (yantra)."  Citat: Biedermann, Hans: Gads
symbolleksikon. - København, 1991.

Praktisk håndtering af framesystem: Vi har valgt, som en service, at lade hovedoversigten ligge fast i en ramme (frame) øverst på skærmen, indtil Kosmos Gateway igen forlades, fx ved at vælge et bogmærke eller skrive en adresse direkte i søgefeltet. Mens der søges i Kosmos Gateway åbner alle links i nederste hovedramme, hvor de kan studeres og vurderes, hvorefter det er let at fortsætte søgningen i Kosmos Gateway. Links kan evt føjes til bogmærker ved at højreklikke i nederste frame (og vælge "add bookmark" eller hvad browseren nu foreslår). Det er også muligt at højreklikke på selve linket, ved oplagte steder, og føje til bogmærker uden at undersøge stedet først. På denne måde kan man hurtigt komme rundt om emnets aspekter i systemet og opbygge et "søgesæt". Ved højreklik på link kan der også vælges "open in new window", hvilket kan være nyttigt ved komplicerede frames.

Skulle der alligevel opstå "hjemløse" bogmærker, kan det anbefales at "gå til roden" af URL, hvorved man (så godt som) altid vil komme til sitens startsted, altså fx http://www.kosmosnet.dk/ i stedet for http://kosmosnet.dk/kosmosnet/quickref.htm. Finder man på trods af denne vejledning, at ulemperne ved at arbejde i framesystem er større end fordelene, kan man også benytte Kosmos Gateway uden frames ved at kopiere denne adresse: http://www.kosmosnet.dk/kosmosnet/index.htm op i adressefeltet.

Redaktionelle principper:

Kosmos Gateway er et metaindex, idet vi ikke tilstræber nogen form for fuldstændighed i registreringen af dokumenter på internettet. Dog ikke metaindex i ordet snævre betydning som "index over indexer", men forstået som kvalitativ registrering af overordnede sites, indgange eller vejvisere til forskellige emneområder. Vi opremser fx ikke alle danske biblioteker, men nøjes med et link til Biblioteksstyrelsens fortegnelse; et område som skak dækkes fortrinligt med et link til Dansk Skak Union, hvorfra der er videre adgang til såvel den danske som den internationale skakverden. Så entydig er forholdene dog langtfra i alle tilfælde, og der er desværre ingen garanti for, at selv etablerede institutioner har et særlig veludviklet linkapparat, hvorfor det i mange tilfælde (også for en sikkerheds skyld) vil være påkrævet med en del flere henvisninger.

I den kvalitative vurdering af sites lægger vi således vægt på troværdighed (institutioner, organisationer, læreanstalter), så vidt muligt kendte og veletablerede fremfor enkeltpersoners mere eller mindre pålidelige frembringelser. En stor del af internettets særpræg og styrke er dog netop sådanne uautoriserede con amore dokumenter, billeder etc, som selvfølgelig efter en konkret vurdering vil kunne finde optagelse i Kosmos Gateway. Ved alle typer sites vægtes således først og fremmest et udbygget linkapparat, adgang til fuldtekst ressourcer, tillidvækkende ophav, opdateringsgrad (bl.a. for at undgå obsolete links) samt evt særlig speciel eller enestående dokumentationsværdi.

Beskrivelsen af de enkelte sites omfatter en tilstræbt kort, beskrivende, oplysende, præcis note, hvis indholdet ikke klart fremgår af titlen, eller hvis der er særlig bemærkelsesværdige forhold at fremhæve. Relevante, potentielle søgeord og synonymer medtages. Udgiver eller forfatter noteres ikke konsekvent, men kun hvis de har informationsbærende værdi eller kildevurderingsmæssig betydning. Sites klassificeres efter  DK5-systemet, selvfølgelig evt med biplaceringer og interne henvisninger. Læs mere om DK5 klassifikationssystem, søgetips, oversigt over systemet m.m. på Det Kongelige Bibliotek.

Redaktionen:

Lars Pedersbæk, webmaster,   bibliotekar, klassifikator

Lisbeth Vingum Jensen,  layout, reference bibliotekar

Morten Pedersbæk, grafisk medarbejder

Tip: Lav bogmærke til udvalgte sider - højreklik i denne frame!
Praktisk håndtering af framesystem

wpe6.gif (989 bytes)